Nogle gange forandrer alting sig, selvom der ikke rigtig er noget, som ændrer sig. Det er lidt det, som er sket med Fotografiske Signaler, og som jeg blandt andet forsøger at forklare i denne video.
Det var egentlig slet ikke meningen, at Fotografiske Signaler skulle være “content marketing” i nogen forstand. Det var mit con amore-projekt, fordi jeg kan lide at lave podcasts, og jeg elsker fotografiet. Det er et projekt, som har ændret sig en masse gange, men som i lange stræk har haft to fælles elementer. Nemlig fotografiet … og mig.
Men der skete en ændring, da jeg pludselig blev “den, som er den” i Fotografikurser. Jeg følte et ansvar for at lave markedsføring. Jeg følte en forpligtelse til at sige “vi”, når jeg talte om fotografikurser, fordi det gør man jo, når der er en virksomhed bag. Og jeg følte, at jeg kom længere og længere væk fra det, som var kernen i Fotografiske Signaler. Nemlig det personlige. Det begejstrede. Det kritiske. Måske endda det dumme.
Denne episode markerer noget vigtigt. Nemlig at jeg har besluttet mig for at adskille Fotografikurser.dk og Fotografiske Signaler. Fotografikurser eksisterer stadig og er en virksomhed, der laver kurser i fotografi. Lige nu er der godt nok ikke planlagt nogen, men både Ann og jeg er en del af det – og hvis vi beslutter os for at lave kurser i fremtiden, vil de være der. På den anden side er så Fotografiske Signaler. Det er mit sted. Det er Adams paraply med website, sociale medier, youtube-kanal, nyhedsbrev og podcast. Det er her, jeg taler, skriver, tegner og råber om fotografi, motiv, kameraer, udstyr, teknik, kreativitet og livet i sin brede almindelighed. Det er mit lille hjørne af internettet. Det er mit happy place! Og jeg er glad for at kunne byde dem indenfor, som vil være en del af det.
Jamen, har Fotografiske Signaler ikke været det hele tiden, spørger du måske? Jo, men for mig var det bare blevet noget andet. Tingene var blevet komplicerede. Nu er det blevet simplere. Om ikke andet så for mig. Og jeg tror faktisk også, at du vil komme til at opleve forskellen fremover.
Denne episode handler, trods alt, ikke KUN om mig. Den handler også om et vigtigt jubilæum, fordi det i år – måske – er 200 år siden, at verdens ældste fotografi blev eksponeret. Det fortæller jeg om. Det er noget med asfalt, lavendelvand, forsvundne tinplader og Texas.
Og nu vi er i det vilde vesten: Ansel Adams fotograferede ikke ret meget i farver. Det synes en galleriejer i New York åbenbart var trist, så han brugte AI til at farvelægge “Moonrise, Hernandez” – og har så den ekstreme frækhed at tage penge … mange penge … for prints af det. Det kunne jeg godt have en mening eller to om.
Sådan finder du Fotografiske Signaler:
Uanset om du er til video i sofaen eller lyd i bilerne, kan du følge med lige der, hvor det passer dig bedst.
Vil du se med på video, ligger episoderne som fast inventar på YouTube (husk endelig at trykke på abonner-knappen) og på Substack.
Er du mere til ren lyd på farten, finder du mig på Spotify, Apple Podcasts, eller hvor du nu ellers plejer at støve dine podcasts op – du skal bare søge på Fotografiske Signaler.
Og hey, hvis du har lyst til at smide dine egne billeder op til råbånd eller bare chatte med andre fotonørder, så kig ind i vores Slack-community. Du kan snuppe en plads på Slack lige her.
Jeg er glad for, at du kigger og lytter med … alt godt