Der er 600 km fra min bopæl til Hannover, og hotellerne er billige. Det er sådan set hele årsagen til, at jeg tilbragte Kr. Himmelfart i Niedersachsens noget oversete hovedstad. Og indrømmet – jeg anede heller INTET om Hannover (udover noget med messer, men det skulle jeg ikke til), da vi satte kursen sydpå. Så jeg pakkede kameraet, et par gode sko og indstillede mig på, forhåbentlig, at blive overrasket.
Forudsætningsløs fotopakning
Hvad pakker man, når man ikke ved, hvad der møder en? Lidt af hvert og lidt for meget. Jeg valgte at pakke en stor Kata-bag med mit XT50, adskillige optikker, mit X100, min Osmo Pocket 3, min Insta360, mikrofoner, stativer – og meget vigtigt – en mindre Crumpler-taske. Og der var ikke gået mange minutter af mit ophold, før det gik op for mig, at det var alt, alt for meget (men det er sådan set det, jeg gør HVER gang). For meget kan man sige om Hannover – men parkering er bøvlet. Vi endte med at parkere midlertidigt tæt på hotellet, tjekke ind og derefter køre til et parkeringshus længere væk for at stille bilen der i de næste dage. Normalt ville vi have valgt at bruge en park’n’ride uden for byen – men det kunne ikke lade sig gøre i Hannover. De har nemlig valgt, at man på park’n’ride-pladserne ikke må parkere om natten(!) Så de kan altså kun bruges af pendlere, ikke af folk, der besøger byen i flere dage. Not cool, Hannover!
Så det blev ret tydeligt, at vi ville komme til at gå meget – og det betyder konkret, at jeg endte med at fotografere stort set alting med mit XT50 med min Tamron 17-70 f2.8 på. Det er ikke den MINDSTE optik (for at sige det mildt), men den er bare så dejlig fleksibel. Og de andre optikker, videoudstyret og mikrofonerne fik meget hurtigt lov til at blive på hotellet. For det her er en by, hvor man kommer til at gå meget. Ikke fordi den er stor, men fordi den er lige præcis lille nok til, at man kan gå til alting.
Første fotografiske nedslag: Ihme-Zentrum
Som sagt – jeg anede ikke, hvad det var for en by, jeg ankom til. Og jeg var der ikke kun for at fotografere. Det betyder, at tingene bliver nødt til at ske lidt organisk og opportunistisk. Og første mulighed kom, da vi skulle gå fra midten af byen ud til Linden, som var det kvarter, vi boede i. Jeg satte ruten på Google Maps, og vi begyndte at gå. Vi gik gennem gaderne i centrum, igennem en lille park, over en bro … og stod pludselig i noget, som lignede en apokalyptisk betonjungle. Forfaldet, fyldt med graffiti og meget, meget stille. Men helt tydeligt også et sted, hvor folk boede.
Det viste sig, at dette var Ihme-Zentrum. Et prestigebyggeri fra 70’erne tænkt som en by i byen med boliger, butikker, institutioner etc. Og som så mange af disse byggerier desværre også slået fuldstændig fejl. Det har så betydet, at det med jævne mellemrum bliver overtaget af en ny ejer med store planer, renoveringen begynder, og ejeren går konkurs … og efterlader byggeriet med lidt flere huller i væggene og klar til at blive overtaget af en ny med store ambitioner og planer.
Jeg kunne godt have brugt mere tid i Ihme-Zentrum …
Andet fotografiske nedslag: 30 minutter foran operaen
Når man rejser to mennesker sammen, er der hele tiden ordløse forhandlinger og aftaler. Vi var i Hannover samme dag, som der var åbning af en butik – og min kone ville gerne ind i den på trods af lang kø. Basalt set var det min chance. Så mens hun stod i kø og kæmpede sig gennem butikken, kunne jeg vente udenfor, og dermed havde jeg 30 minutter foran Hannovers opera. Her var man ved at sætte et slags tivoli op – og jeg havde tiden til at gå omkring og finde indtryk omkring det.
Det er sjældent ved de lejligheder, at man tager de allerbedste billeder, men for mig er det simpelthen øvelse. At vide, at jeg nu har 30 minutter på et lille geografisk område, og jeg så bare skal se, hvilke indtryk og udtryk jeg kan finde der. Det er meget meditativt og en god træning i at se.
Tredje fotografiske nedslag: Loppemarked
Vi var kun i Hannover fra torsdag aften til søndag morgen, men var heldige, at lørdag er markedsdag. Et af Europas ældste og største loppemarkeder langs floden Leine. Små boder, alverdens skrammel og masser af mennesker. Den slags er altid gode steder at fotografere.
Næste gang
Er jeg gået glip af noget i Hannover? Helt sikkert. Men det gør man altid. Lige meget hvor du fotograferer, så sker der noget et andet sted. Lige meget hvor meget du planlægger, så er der noget, du ikke når. Det er ikke alle fotografiske opgaver, man skal tilgå forudsætningsløst – men nogle gange er det rart at gøre det.
Og kommer jeg til at pakke alt for meget udstyr næste gang? Helt sikkert. It’s a curse.